Legenden om Kristoforus

I Kanaans land levede en vældig kæmpe. Han hed Reprobus. Som den største og stærkeste ville han nu gerne tjene den mægtigste konge.
Omsider fandt han det største rige og kongen tog vel imod den fremmede kæmpe. Reprobus var glad for at tjene den største herre, men blev forbavset over at se kongen gøre korsets tegn for sig, når hoffolkene nævnte Djævelens navn.
"Hvorfor slår du det underlige tegn?", spurgte Reprobus. "Djævelen er min værste fjende, men når jeg slår korsets tegn, kan han ikke gøre mig noget", svarede kongen.
"Så må Djævelen være større og stærkere end du er og derfor vil jeg tjene ham", sagde Reprobus ogs så drog han derfra igen.

På sin vandring mødte han i ørkenen en stor flok krigere. Anføreren var hæslig og spurgte med barsk stemme Reprobus, hvem han søgte.
"Jeg søger Djævelen, den største i verden", svarede Reprobus. "Det er mig", sagde manden. Reprobus kom med ham som kriger og var glad. En dag red Djævelen i en stor bue uden om et kors ved vejsiden. Reprobus spurgte, hvorfor han var bange. Modstræbende svarede Djævelen: "Der er en mand, der hedder Kristus. Han blev slået ihjel på sådan et kors". "Når du er bange for Kristi tegn, må han være mægtigere end du er. Jeg vil forlade dig og tjene ham, som du er bange for", sagde Reprobus.

For tjedje gang var Reprobus på vandring, men Kristus kunne han ikke finde. En dag mødte han en eneboer, der nok mente at kunne hjælpe ham.
Da kæmpen ønskede at bruge sine kræfter på at tjene Kristus, sagde eneboeren efter lang overvejelse: "Der er en rivende flod, hvor mange er druknet, når de forsøgte at gå gennem strømmen. Bær du alle over, som kommer den vej. På den måde kan du tjene Kristus og måske vil han vise sig for dig en dag".

Reprobus slog sig ned ved floden. Han løftede de rejsende op på sine skuldre og med staven i hånden bar han dem gennem strømmen. Som tiden gik ønskede kæmpen, at hans herre ville vise sig for ham. Så en nat kaldte én på ham. Det var en dreng, der ville bæres over. Med drengen på skuldrene og staven i hånden gik han ud i floden. Men drengen blev tungere og tungere og midt i strømmen var Reprobus ved at segne. "Det er, som om jeg bærer alverdens byrder på mine skuldre", sagde Reprobus. "Det er ikke så underligt", svarede drengen, "For jeg er er Kristus, den som du tjener. Fra nu af skal du hedde Kristoforus (Kristusbærer)"

Kæmpen var glad og nu tog han igen ud i verden, ikke for at lede efter Kristus, men for at prædike hans navn. Hans tro var stor som hans styrke.