|
Et tilbud for babyer på 0-1år og deres far eller mor.
Nye hold Kontakt sognemedhjælper Doris Vest Steen hvis du gerne vil med på et hold. Tlf: 98 29 42 92 Email: smh@vodskovkirke.dk Der starter nye hold i januar, april og september.
”Ligesom barnet vil tilegne sig det sprog, der bliver talt med det under opvæksten, vil det tilegne sig de sange og den musik, der bliver sunget og spillet for det. Senere vil barnet igen og igen opleve genkendelsens glæde, når det møder kendte sange, salmer og musikstykker i nye sammenhænge. Vi er som danskere privilegerede med en salmesangsskat, som efter international målestok er ganske enestående. Den skal vi bruge og give i arv til vores børn' Inge Marstal, medredaktør af 'Min første salmebog' Hvad er babysalmesang? Børn husker det, de hører de første måneder af deres liv og dette vil ligge i deres erindring resten af livet.
Gennem musik, lyd og bevægelse stimuleres børnenes sanser og samhørigheden mellem barn og forælder. I babysalmesang arbejdes der med disse aspekter, vi synger, danser, spiller musik, lytter til musik, hvorfor det er muligt både at stimulere barnet og lære det nogle af vores smukke og elskede salmer. Ydermere giver babysalmesang børn og forældre mulighed for at blive fortrolige med kirkerummet og babysalmesang kan bruges som en del af dåbsoplæring.
Hvor og hvornår foregår det? Det kommer til at foregå onsdage kl. 9.30-10.15 i kirken, hvorefter der er kaffe og mulighed for en snak i sognegården.
Der er plads til 12 babyer, hvorfor det er en god ide med hurtig tilmelding. Det er ikke nødvendigt at have en stor sangstemme for at deltage, da sangene ledes af sognemedhjælper Doris Vest Steen
|